Virksomhed & stress

Siden 1971 har jeg arbejdet med edb systemudvikling, og siden 1992 har jeg samtidig beskæftiget mig med Meditation, Yoga og TaiChi samt (efter 3 år på Sri Lanka) Reiki energimassage. Det har bekræftet mig i, at der er meget mellem himmel og jord, og kontakten til det kommer gennem kendskab til dig selv.

Nu har jeg valgt at modellere min arbejdsdag, så jeg også har mulighed for at hjælpe mine medmennesker til at opnå en større livskvalitet, bl.a. gennem forøgelse af egen selvværdsfølelse og samtidig nedsætte det generelt høje stressniveau, der præger mange i dagens Danmark.

Mine værktøjer er undervisning i Yoga, TaiChi og Meditation samt at give Reiki energimassage, der alle kan bidrage til større selverkendelse både fysisk og psykisk, og samtidig virker som en god modvægt mod de skadelige fysiske og psykologiske konsekvenser, der følger af for megen stress.

Læs mere om at arbejde med stress.

Har din virksomhed stressudfordringer?

Mine oplevelser de sidste par år gennem de ovennævnte former for arbejde med mennesker fortæller om væsentlige forbedringer af såvel den fysiske som den mentale balance.

Jeg er derfor sikker på, at enhver virksomhed vil kunne mærke en forbedring af såvel medarbejdernes præstation som af den generelle trivsel på arbejdspladsen, ved at tilbyde medarbejderne at få undervisning i Yoga, TaiChi, Meditation samt Reiki energimassage.

Pt. underviser jeg i Yoga for AOF i Birkerød samt hos Topdanmark, og jeg har Meditation og Reiki hjemme. Mit mål er at finde en eller flere virksomheder, der vil lade mine aktiviteter omkring meditation samt yoga og anden krops-vedligeholdelse indgå som en del af de tilbud, der gives de ansatte.

Se detaljeret forslag under Aktiviteter for ansatte.

Har jeg hermed skabt en interesse for mine aktivitetstilbud, så send en e-mail til helse@ina.dk eller kontakt mig på telefon 2381 3379.

Se venligst mine tidligere beskæftigelser samt uddannelser i mit CV.